Søndermarken 26. — 27. maj 2018

DR P1 Præsenterer:

Danmarks bedste formidlere

Anja C. Andersen,

Anja Dalgaard-Nielsen

& Vincent F. Hendricks

26. maj, 14.00-15.00

Summer

Bloom præsenterer i samarbejde med DR P1 tre modtagere af DRs store formidlingspris, Rosenkjærprisen. Mød en astrofysiker, en filosofiprofessor og en terrorforsker i samtale med P1s Carsten Ortmann om, hvordan man som forsker, med en enorm viden om ofte meget komplicerede og uoverskuelige emner, kan anskueliggøre og formidle sit stof til nysgerrige og videbegærlige lyttere.

 

Arrangeres i samarbejde med DR P1 og sendes live i radioen.

 

Anja C. Andersen er professor i Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Blev i 2017 udnævnt til Danmarks første professor i offentlighedens forståelse for videnskaben.

 

Vincent F. Hendricks er professor i Filosofi og leder af Center For Boblestudier, Københavns Universitet. Han er medlem af Videnskabernes Selskab og er en af Carlsbergfondets Semper Ardens-forskere.

 

Anja Dalgaard-Nielsen er chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet og ”affiliate” ved Stanford Universitys Centre for International Security and Cooperation.

 

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært på P1.